Lukketiden er på 1/250 ved f/8 i fuldt dagslys – og du vil have silkeglat vand i et vandfald. Det går ikke uden et neutraldensitetsfilter. ND-filter-omregneren regner ud, hvad din nye lukketid bliver, når du sætter et filter med en bestemt tæthed foran objektivet. Vælg din udgangs-lukketid og det filter, du vil bruge, så får du den lukketid, der svarer til samme eksponering. Ingen hovedregning, ingen fejlskudte billeder.
ND-filter-omregner
Beregn lukketiden når du sætter et ND-filter på.
Hvad et ND-filter gør
Et neutral density-filter – på dansk et ND-filter – er et stykke gråt glas, der reducerer mængden af lys, der rammer sensoren, uden at ændre på lysets farve. “Neutral” betyder netop, at det dæmper alle bølgelængder lige meget; resultatet er et mørkere billede, ikke et farvet.
Hvorfor vil du gøre det? Fordi du nogle gange vil have en længere lukketid eller en mere åben blænde, end lysforholdene egentlig tillader. Ved fuldt dagslys og ISO 100 ligger en korrekt eksponering omkring f/16 ved 1/100 – det er essensen af sunny 16-reglen. Vil du i stedet have et halvt sekund med silkeblødt vand eller f/1.8 til et baggrundsblødt portræt udendørs, mangler du flere stop. Et ND-filter giver dig dem.
Tæthed, stop og forvirring
ND-filtre kan navngives på mindst tre måder, og uoverensstemmelsen mellem producenter er en kilde til konstant forvirring. Omregneren bruger den almindelige “ND-nummer”-konvention.
ND-nummeret angiver, hvor meget lyset reduceres. ND2 = halvering (1 stop mindre lys), ND4 = en fjerdedel (2 stop), ND8 = en ottendedel (3 stop) og så videre. Tallet fordobles for hvert ekstra stop. Et ND1000 er derfor cirka 10 stop – ikke 1000 stop.
Tætheden angives med decimaltal (0.3, 0.6, 0.9, 1.2 …) og er den optiske tæthed. Hver 0.3 i tæthed svarer til 1 stop. Et ND1000 har en tæthed på 3.0.
Stop er det, du faktisk arbejder med i lukketider. Et 3-stops filter forlænger eksponeringen otte gange.
Omregneren viser den nye lukketid og tætheden, så du kan krydstjekke mod dit filters mærkning, hvis du er i tvivl. Værktøjet kaldes også ofte en ND-filter-beregner – det er bare et andet ord for det samme.
Sådan virker omregneren i praksis
Du vælger den lukketid, dit kamera viser uden filter (det vil typisk være den værdi, lysmåleren foreslår, eller den værdi du har valgt manuelt). Du vælger så det filter, du vil sætte på. Omregneren multiplicerer lukketiden med filterets dæmpningsfaktor og viser dig resultatet.
Eksempel: kameraet viser 1/125, du sætter et ND1000 (10 stop) på, og den nye lukketid bliver cirka 8 sekunder. Den slags udregning er triviel for runde tal, men bliver hurtigt kompliceret ved 1/80, 1/30 eller skæve filterstyrker som ND400 (8.64 stop).
Hvornår du har brug for det
To klassiske situationer:
Lang eksponering ved dagslys. Du vil have bevægelse i vand, skyer eller mennesker. Du har brug for sekunder eller minutter, men dagslys vil give dig brøkdele af et sekund. Et 6-til-10-stops ND er standardværktøjet i langeksponering.
Åben blænde i kraftigt lys. Du vil skyde portrætter ved f/1.4 udendørs i fuld sol. Selv ved ISO 100 og 1/8000 risikerer du overeksponering. Et 3-stops ND giver dig styringen tilbage.
Et tredje, mere specialiseret tilfælde er video, hvor lukketiden helst skal være cirka det dobbelte af framerate (1/50 ved 25p). Det giver naturlig motion blur, og det kræver et ND for at kunne holdes ved dagslys.
Variabel ND vs. fast ND
Et variabelt ND-filter er to polarisationsfiltre, der drejes mod hinanden, og styrken justeres trinløst. Det er praktisk – ét filter dækker fx 2 til 8 stop – men har svagheder ved de yderste indstillinger: kryds-mønstre i billedet (ofte kaldet “kryds-bug”), uensartet dæmpning og farveskift. Faste ND-filtre er optisk renere, men du skal have flere af dem og kan ikke justere trinløst.
Omregneren behandler faste filtre med faste værdier (ND2, ND4, ND8 osv.). For et variabelt filter må du selv aflæse, hvilken styrke du har rullet det op på.
Stærke filtre og lysmåling
Når du nærmer dig 10-stops-territoriet, holder kameraet typisk op med at kunne lysmåle gennem filteret – der er simpelthen ikke nok lys til, at autofokus og målesystem virker pålideligt. Den almindelige arbejdsgang:
- Komponér og fokusér uden filter
- Mål eksponeringen uden filter
- Skift til manuel fokus
- Sæt filteret på
- Indstil den lukketid, omregneren giver dig
- Brug bulb-indstillingen og en ekstern timer for eksponeringer over 30 sekunder
Et stativ er ikke valgfrit ved den slags lukketider. Heller ikke en kabelfjernudløser eller selvudløser, hvis du vil undgå at ryste kameraet ved tryk.
Hvad omregneren ikke håndterer
Omregneren forudsætter en lineær sammenhæng mellem lysreduktion og lukketid. Det holder i langt de fleste tilfælde, men der er to undtagelser, du skal være opmærksom på.
Den ene er reciprocitetsfejl ved meget lange eksponeringer på film – ikke relevant for digitale sensorer.
Den anden er støj og varme ved meget lange digitale eksponeringer. Sensoren genererer mere billedstøj, jo længere den er aktiv, særligt ved varmt vejr. Et to-minutters-billede ved ISO 100 kan kræve dark frame-subtraktion eller noise reduction i efterbehandling.
Endelig: hvis du stabler ND-filtre eller kombinerer med et polariseringsfilter, lægger stoppene sig sammen, men du risikerer vignettering, refleksioner og farveskift. Omregneren regner kun for ét filter ad gangen – stabling må du selv lægge sammen.