Et fotografi er altid en abstraktion af det, det viser. Den tredimensionelle verden bliver til en flade. Tiden, der løb i et øjeblik, bliver til en stilstand. Farverne, øjet så, bliver til toner, en sensor kunne registrere. Det er måske grunden til, at abstrakt fotografering ofte misforstås som en specialgenre, når det egentlig er en konsekvens, der har været til stede hele tiden. Abstrakt fotografi er ikke en flugt fra det fotografiske – det er en accept af det. Når du stopper med at lade som om billedet “viser virkeligheden”, og i stedet behandler det som det, det er – en flade af lys og skygge på en overflade – så er du allerede et stykke vej ind i genren.
Det gør abstrakt fotografering til en af de mest frigørende discipliner. Du behøver ikke længere et “vigtigt” motiv. Du behøver ikke at retfærdiggøre billedet med en historie. Du arbejder med form, struktur, lys og farve som ord i sig selv. Det er også en af de discipliner, der bedst lærer en at se – fordi den kræver, at du opfatter visuelle kvaliteter direkte, ikke gennem hvad de “er”. De følgende afsnit gennemgår, hvordan du nærmer dig genren.
Hvad gør abstrakt fotografering distinkt?
Det distinkte ved abstrakt fotografering er, at det er en konsekvens, ikke en specialisering. Det genkendelige motiv er enten fraværende eller sekundært – du kan ikke umiddelbart sige “det er et hus” eller “det er en person”, eller hvis du kan, så er motivet ikke billedets hovedinteresse. Det er formen, farven eller bevægelsen, der er. Det visuelle sprog er ikke narrativt: et abstrakt fotografi fortæller ikke en historie i klassisk forstand, det henvender sig direkte til synet og uden om sproget. Og teknikken er ofte usynlig – i et portræt eller et landskab er det åbenlyst, hvad billedet “er”, men i et abstrakt fotografi kan man stå længe foran et billede uden at vide, om man kigger på vand, sten, papir eller maling. Det er ofte den øvelse, der gør genren spændende: at lade beskueren ikke vide.
Genren rummer mange varianter. Naturabstrakter (close-ups af strukturer i træ, sten, vand, blade). Bevægelsesabstrakter (lang lukkertid, intentional camera movement (ICM), zoom under eksponering). Lysabstrakter (refleksioner, skygger, lysmalerier). Arkitektur-abstrakter (detaljer af bygninger, der bliver til grafiske mønstre). Multipeleksponeringer og kombinationsteknikker. De har forskellige metoder, men deler den samme grundlæggende disciplin: at gøre form og farve til motivet i sig selv.
Lyset
Lys i abstrakt fotografi er ofte selve motivet, ikke kun et middel.
Hård direkte sol giver markante skygger, klippede kanter og høj kontrast – egenskaber, der ofte fungerer godt i abstrakte kompositioner. En skygge på en mur kan være et helt billede.
Modlys gør former til silhuetter og kan transformere det genkendelige til det abstrakte. Et blad i modlys ser anderledes ud end et blad i forlys.
Reflektioner er en gold mine til abstrakter. Vand, glas, polerede overflader giver brudte billeder af verden, der ofte er stærkere som abstraktion end som direkte motiv.
Skygger er en kategori i sig selv. Skyggen af et træ på en mur, skyggen af en persienne på et gulv, en kompliceret krydsskygge fra flere lyskilder – alt det er rigt visuelt materiale.
Diffust lys kan også fungere – særligt til abstrakter, der bygger på subtile farvenuancer snarere end på kontrast. Et tæt skydække giver det blødeste lys, der findes, og det fremhæver subtile forskelle i tone.
Udstyret
Abstrakt fotografering er en af de mindst udstyrstunge genrer. Den behøver praktisk taget ingenting specifikt.
Kameraet kan være næsten hvad som helst. Smartphone, kompakt, spejlrefleks, mellemformat – alt fungerer. Det er ikke kameraets egenskaber, der bestemmer billedet, men dit blik.
Objektiver vælger du efter den variant, du arbejder med:
– Standardobjektiv for almindelige abstrakter af strukturer og overflader
– Makroobjektiv for nær-abstrakter af materialer, planteobjekter, små refleksioner
– Teleobjektiv for komprimerede abstrakter, hvor mange lag i landskabet bliver til en flade af farver
– Vidvinkel sjældnere, fordi den forvrængning er ofte ikke ønsket
Filtre kan være nyttige. ND-filtre giver lange lukkertider for bevægelsesabstrakter (vand, skyer, mennesker i bevægelse). Polarisationsfilter kontrollerer refleksioner og forstærker farver.
Stativ er nyttigt for langtidseksponeringer og kontrollerede kompositioner, men ikke obligatorisk – meget abstrakt arbejde laves på fri hånd.
De tekniske indstillinger
Abstrakt fotografering har sjældent én rigtig indstilling. Det afhænger af, hvilken variant du arbejder med.
For statiske abstrakter (struktur, mønster, overflade): Standard kameraindstillinger som f/8, ISO 100, lukkertid efter behov. Manuel fokus med live view zoom for præcis fokusering.
For bevægelsesabstrakter (ICM) (Intentional Camera Movement): lukkertid mellem 1/4 og 1 sekund, flytter kameraet under eksponering – vertikalt, horisontalt, roterende. ND-filter er ofte nødvendigt for at få lange nok lukkertider i dagslys. Det er en eksperimentel teknik – tag mange billeder, vælg de få der fungerer.
For multipeleksponeringer (flere billeder lagdelt over hinanden): Aktivér multipeleksponering i kameraet (mange moderne kameraer har funktionen). Eksperimenter med kontrasten mellem lagene – ofte fungerer ét billede med klare former kombineret med ét med blødere toner.
For zoomeksplosioner (zoom mens lukkertid er åben): Brug et zoomobjektiv, indstil en lukkertid på 1/4 til 1 sekund, og zoom under eksponering. Det giver en radial bevægelse, der gør motiver eksplosive.
For lange eksponeringer af vand (silkeagtig effekt): ND-filter, lukkertid på 1-30 sekunder. Stativ obligatorisk.
Skyd altid i RAW. Abstrakt arbejde belønner ofte stærk efterbehandling – kontrast, farve, tone.
Komposition og blik
Komposition i abstrakt fotografi er ofte det vigtigste valg. Uden et genkendeligt motiv er det form og struktur, der bærer billedet.
Linjer, former og tekstur er det visuelle ordforråd. Lær at se dem direkte, før du tænker over, hvad de “er”. Et felt af parallelle linjer. En cirkel mod en kvadrat. En grov flade ved siden af en glat. Det er disse formale relationer, der gør abstrakte billeder stærke.
Farver i felter. Et abstrakt billede kan være drevet af farve – en flade rødt mod en flade grønt, et felt blåt der grænser op til et felt orange. Farveinteraktioner kan bære billedet helt alene.
Negativ plads er centralt. Et lille element i et stort tomt felt er ofte stærkere end et tæt komponeret billede. Lad billedet have luft.
Repetition og rytme. En enkelt mursten er en mursten. Tyve murstener i en regelmæssig række er et mønster. Hundrede er et rytme. Det er denne overgang fra det enkelte til det rytmiske, der ofte gør abstrakter til billeder.
Brudt repetition. Et regelmæssigt mønster med ét element, der bryder rytmen, er ofte stærkere end et helt regelmæssigt mønster. Et felt med fjerdedele af samme farve, hvor en enkelt fjerdedele er en anden farve.
Tredjedelsreglen gælder også her, men ofte i variant: linjer, kanter og felter placeres bevidst i tredjedele eller andre proportioner. Det er ikke nødvendigvis et motiv, der placeres – det er en linje, en flade, en kant.
Sådan kommer du i gang
Begynd ved at se på det, du går forbi hver dag. En mur du passerer på vej til bussen. Et bord du sidder ved. En jakke der hænger på et søm. Det er stedet, hvor abstrakt fotografi begynder – ved at fortælle dig selv, at den her flade af farve, denne struktur, denne refleksion er en del af et muligt billede.
Tag en uge med kameraet, hvor du kun fotograferer abstrakter. Ingen mennesker, ingen genkendelige motiver, ingen “historie”. Bare lys, form og farve. Det er en disciplin, der hurtigt træner et nyt blik.
Studér de etablerede abstrakte fotografer. Aaron Siskind brugte fotografi til at lave abstrakter af graffiti og slid på vægge. Wynn Bullock arbejdede med natur som abstraktion. Edward Weston gjorde paprikaer til abstrakte former. Hiroshi Sugimoto med havstadier. Wolfgang Tillmans. Det er en rig tradition at se på.
Eksperimenter med teknikker. Multipeleksponering. Lang lukkertid. ICM. Zoom-eksplosioner. Tag 50 billeder af samme scene med variationer – det er fra disse mange forsøg, du finder ud af, hvad der virker for dig.
Kig på abstrakt maleri. Mark Rothkos farvefelter, Helen Frankenthalers stains, Agnes Martins gitter. Det er ikke for at imitere maleri med fotografi – men for at lære at se uden behov for genkendelse.
De typiske faldgruber
Den hyppigste begynderfejl er, at billedet er “abstrakt” på den dårlige måde – ikke målrettet, men bare uden klart fokus eller komposition. Et tilfældigt billede uden motiv er ikke abstrakt – det er bare uden indhold. Stærk abstrakt fotografi har stadig komposition, intention og blik.
En anden hyppig fejl er at overarbejde i efterbehandling. Stærke farver, hård kontrast, kraftige filtre – det giver hurtigt et “Photoshop”-look, der trækker billedet i en kunstig retning. Subtile justeringer holder længere.
En tredje fejl er at fotografere det åbenlyse abstrakte. En mur af mursten har set bedst ud i 1972, da Aaron Siskind gjorde det. Hvis du vil arbejde med vægge, så find vinkler eller detaljer, der ikke allerede er etablerede.
Endelig: at undlade at vurdere billederne kritisk. Abstrakt arbejde belønner streng redaktion. Tag 100 billeder, behold 3. Det er ikke for dårlige billeder – det er for at sikre, at de få, du beholder, virkelig fungerer.
Videre fordybelse: Når du er fortrolig med enkeltbilleder, så prøv abstrakte serier. Ti, tyve, halvtreds billeder, der hænger sammen i farve, tone, struktur. En abstrakt serie kan være langt stærkere end et enkelt billede.
Eksperimenter med abstrakt fotografi som konceptuelt projekt. En måned med samme genre kun – fx kun refleksioner, eller kun materialestrukturer, eller kun lys i et bestemt rum. Den selvpålagte begrænsning åbner ofte for nye opdagelser.
Abstrakt fotografering har tæt familieskab med makrofotografering (når close-up bliver til abstraktion), arkitekturfotografering (når bygningsdetaljer bliver til grafiske former) og stillebenfotografering (når arrangementet bliver til komposition snarere end fortælling).