Lyset der falder ind gennem et vindue, har en kvalitet der er svær at reproducere med selv dyrt kunstlys, og som er tilgængeligt for enhver med en stue og en dagslys-time i timevis. Alligevel er det et af de mindst brugte redskaber blandt hobbyfotografer, som ofte investerer i softbokse og lamper i stedet for at åbne gardinerne.
Grunden til at vinduelys virker som det gør, er en kombination af fysik og perception. Vinduet fungerer som en stor, blød lyskilde med retning. Blødheden kommer af vinduets fysiske størrelse relativt til motivet. Jo tættere motivet står på vinduet, jo blødere bliver lyset. Retningen kommer af at lyset kun kommer fra én side, hvilket giver modellering og skyggetegning. Kombinationen af blødhed og retning er sjælden i naturlige situationer og er præcis det portrætfotografer betaler mange tusinde kroner for at simulere med studioudstyr.
Vinduets fysik
Et vindue på for eksempel én kvadratmeter, med en person siddende én meter væk, er en lyskilde der optager cirka 45 graders synsvinkel fra motivets side. Det er stort. En sammenlignelig softboks skulle være enorm, og de fleste amatører har ikke plads til det. Vinduet har man allerede.
Kvaliteten afhænger dog af udenfor. I direkte sollys giver vinduet en hård, retningsbestemt lyskilde, ofte for kontrastrig. I skygge eller ved overskyet vejr giver vinduet det ultimative bløde og diffuse lys – hvilket i Danmark ofte er default, og som er en overset fordel ved at fotografere på nordlige breddegrader. Nord-vendte vinduer er på den nordlige halvkugle særligt værdifulde, fordi de aldrig får direkte sol og derfor altid leverer diffust dagslys. Sydvendte vinduer skifter karakter i løbet af dagen og kan være hårde ved middagstid, bløde tidligt og sent.
Fotografer der har bygget karriere på det
Vinduelys er ikke en historisk kuriositet. Paolo Roversi har fotograferet det meste af sin modeportfolje i vinduelys i sit atelier i Paris. Rinko Kawauchi arbejder næsten udelukkende med naturligt lys og har gjort det diffuse dagslys til visitkort. Den danske hofportrætfotograf Rigmor Mydtskov, som fotograferede den danske kongefamilie i mere end 30 år, arbejdede regelmæssigt med vinduelys som primær lyskilde i sit atelier på Frederiksberg. Der er ikke tale om at spare på gearet. Der er tale om at foretrække kvaliteten.
Hvad du kan gøre med det
Til portræt er den klassiske brug at sætte motivet vinkelret på vinduet, cirka en halv til en hel meter fra glasset. Det giver et sideliggende lys der modellerer ansigtet med skygger, og som er det mange refererer til som “Rembrandt-lys”. Læg en hvid refleksplade på den modsatte side for at åbne skyggerne, hvis kontrasten bliver for hård.
Til stilleben og madfotografi er vinduelys standard. Størstedelen af de fødevarebilleder du ser i moderne bøger og på Instagram, er taget i vinduelys eller efterligninger af det. Blødheden gør at teksturer i mad kommer frem uden at der opstår hårde skygger, og retningen giver dybde til fladen.
Hvad du skal huske
Farven på lyset varierer med vejret og tidspunktet. Vinduelys på en overskyet dag er ret køligt, ofte omkring 6500 til 7500 kelvin. Sen eftermiddags-vinduelys kan være varmt, næsten glødende. Din hvidbalance skal justeres derefter, hvis du vil have neutrale farver, eller lades stå hvis du vil bevare stemningen.
Vinduets sammensætning har også betydning. Rammer og karme kan skabe hårde overgange, som du enten kan flytte motivet væk fra, eller bruge kompositorisk. Et gardin kan blødgøre lyset yderligere, hvis det er nødvendigt. Frostet glas gør stort set alt lys til blødt lys, hvilket kan være enten en velsignelse eller en begrænsning afhængigt af hvad du vil.
Tip: Prøv at fotografere det samme portræt ved samme vindue tre gange på samme dag: klokken ni, klokken tolv og klokken atten. Sammenlign resultaterne. Du vil se dramatiske forskelle i lysets kvalitet, farve og retning, og du vil hurtigt vide hvilket tidspunkt der giver dig det udseende, du vil have. Det er en gratis lektion i lys.
