De fleste fotografer sletter hurtigst muligt og går videre til næste session i håb om, at held vender. Det er den forkerte reaktion, for en mislykket session indeholder langt mere brugbar information end en vellykket.
Når et billede lykkes, tilskriver du hurtigt succesen til din egen dygtighed, uden rigtig at undersøge hvor meget der skyldtes held. Et skarpt portræt i flot gyldne time-lys kan sagtens skjule, at du ikke havde styr på baggrunden, eller at kompositionen kun virkede, fordi motivet tilfældigt stod det rigtige sted. Et mislykket billede tvinger dig derimod til at stille spørgsmål. Hvorfor blev det uskarpt, når du trykkede på samme tidspunkt som altid? Var det autofokus, der låste forkert, eller din egen bevægelse i det øjeblik lukkeren åbnede? Den slags spørgsmål bygger en dybere teknisk forståelse end ti gode billeder tilsammen, og forskellen viser sig først, når du begynder at gennemgå de dårlige optagelser systematisk i stedet for at slette dem med det samme.
Sæt dig ned med fiaskoerne og gennemgå EXIF-data for hvert enkelt billede. Se på lukkertid, blænde og ISO, og spørg dig selv om indstillingerne matchede situationen. Ofte viser det sig, at fejlen ikke lå i teknikken, men i en forkert antagelse om lyset eller motivets bevægelse. Den slags eftergennemgang minder om, hvordan man historisk arbejdede med et contact sheet, hvor hele filmrullen blev studeret i sammenhæng, fejlbillederne inklusive, fordi de fortalte noget om fotografens rytme og beslutninger undervejs.
Denne tilgang kræver, at du bryder med en dybt indgroet refleks. De fleste af os er opdraget til at forbinde fejl med skam, også i en hobby, hvor ingen andre end os selv ser resultatet, og det gør det svært at vende tilbage til de mislykkede billeder frivilligt. Men netop det ubehag fjerner en del af den præstationsangst, der ellers følger med at skulle “ramme” hvert billede. Når du ved, at et mislykket forsøg er en del af arbejdsprocessen og ikke et bevis på manglende talent, tør du prøve en vinkel, du er usikker på, fordi selv et katastrofalt resultat giver dig noget at arbejde videre med. En fotograf, der kun studerer sine succeser, lærer i virkeligheden meget lidt om sine egne systematiske svagheder, fordi succeserne sjældent afslører dem. Prøv en fast rutine, hvor du en gang om måneden vender tilbage til de billeder, du normalt ville slette med det samme, og se dem som en logbog over dine blinde vinkler frem for spildte forsøg.
Tip: Opret en mappe kaldet “fejl” i dit arkiveringssystem i stedet for at slette dårlige billeder. Gennemgå den hver måned og noter tre konkrete tekniske årsager til, hvorfor billederne ikke fungerede. Efter et halvt år vil du se tydelige mønstre i dine egne blinde vinkler.
