
Zonesystemet var videnskab, ikke Ansel Adams’ romantik
Ansel Adams huskes af de fleste for sine storslåede sort-hvide landskaber fra det amerikanske vestland, billeder der ofte beskrives med romantiske ord som visionære eller poetiske.

Ansel Adams huskes af de fleste for sine storslåede sort-hvide landskaber fra det amerikanske vestland, billeder der ofte beskrives med romantiske ord som visionære eller poetiske.

En af de teknikker, der i dag forbindes stærkest med surrealistisk fotografi, den delvise farvevending kaldet solarisation, opstod ifølge de fleste kilder ikke gennem systematisk eksperimentering, men gennem et uheld i et mørkelagt værelse i Paris i slutningen af 1920'erne.

To piger står i en gang i en park i Central Park West, iført ens kjoler, holder hinanden i hånden. De er tvillinger, omkring syv år gamle. Den ene har et neutralt udtryk. Den anden ligner nærmest en, der er ved at smile, men ikke helt kan.

I 1938 blev NKVD-chefen Nikolaj Jezjov henrettet efter at være faldet i unåde. Kort efter forsvandt han også fra de officielle fotografier.

Fotografiet er kendt af alle: en nøgen ni-årig pige, Phan Thi Kim Phuc, løber skrigende ned ad en vej i Sydvietnam, brændt af napalm, mens andre børn og soldater følger efter i baggrunden.

Robert Capas fotografi af en spansk republikaner, ramt i det øjeblik han falder om, er blandt fotografiets mest ikoniske billeder.

Der findes en bog om fotografi, der er så tynd, at man kan gennemse den på en eftermiddag, og alligevel bliver den ved med at stå på pensumlister tres år efter den udkom.

Anmeldelsen i New York Times kaldte fotografierne "perfekt banale." Kritikeren mente det ikke som en kompliment. Da Museum of Modern Art åbnede William Egglestons Guide i maj 1976 og præsenterede farvefotografier i en finkunst-kontekst for første gang i museets historie, var modtagelsen delt, til tider fjendtlig og i adskillige tilfælde foragtelig.

I 2007 solgte et auktionshus i Chicago indholdet af et opbevaringslokale tilhørende en kvinde der ikke længere havde råd til lejen. Blandt kasserne lå et arkiv af udfremkaldte film og printede fotografier - mere end 150.000 billeder. Kvindens navn var Vivian Maier.

I 1937 fotograferede Gerda Taro spanske militskvinder på en strand nær Barcelona. Billederne er skarpe, nære og fulde af en livsbekræftende energi der ikke ligner den konventionelle krigskorrespondents distancerede blik. To måneder senere var Taro død - ramt af en tank under retreaten fra Brunete i den spanske borgerkrig. Hun var 26 år og den første kvindelige pressefotograf der omkom på fronten.

Næsten alle der har interesseret sig for fotografi har stødt på begrebet. Det afgørende øjeblik. L'instant décisif. Det er et af de mest citerede koncepter i fotografiets historie, og det er formentlig det mest misforståede. Forestillingen de fleste har om det er enkel og intuitiv: der er ét perfekt øjeblik i enhver situation, og den gode fotograf er den der fanger det.

Der er noget påfaldende ved den måde, vi husker kunsthistorien på. Malerne kender vi ved navn, skulptørerne ligeså, og forfatterne har deres egne hylder i biblioteket. Men fotografiets pionerer er for størstedelens vedkommende gledet ud af den almene bevidsthed, selvom de billeder de tog stadig eksisterer og stadig fortæller os noget om, hvem vi var.